Personlighedstræk ved ubalance i kønskirtlerne

Kønshormonerne produceres og udskilles fra henholdsvis æggestokkene og testiklerne. Da æg og sæd pga. gener og kromosomer er kimen til alt liv, vil kønshormonerne også specielt påvirke de territoriale sider af menneskets psyke. Opretholdelse, videregivelse og beskyttelse af livet er derfor alle nøgleord, der dækker kønshormonernes psykologiske påvirkning af mennesket.

Balancen i kønshormonerne er afhængig af den måde, vi håndterer vores tilværelse på. Lever man et liv, hvor andre mennesker dominerer, eller afviser man selv sine grundlæggende fysiske og psykiske behov, vil dette medføre stress i kønskirtlerne. De grundlæggende behov, som her er interessante, er basale behov som f.eks. sult, tørst, hvile, søvn, fællesskab, kærlighed, omsorg etc. Leves livet uden disse basale kvaliteter, vil trygheden mangle med stress til følge.

Kønskirtlerne er altså det homonelle sæde for angst og utryghed kontra tryghed. Derfor vil det også typisk være disse følelser, som dominerer dette mennesket ved ubalance i kønshormonerne. Nervøsiteten og angsten vil afspejle sig på mange måder og give forskellige karakteristiske træk i personligheden.

Som det første skal nævnes en overaktivitet på det mentale plan, en tankevirksomhed som er ekstremt højt gearet, udelukkende for at sikre sig. Sikre sig for at kunne nå det hele, sikre sig imod den anklage, som måske kommer i næste uge fra arbejdskollegaerne, hvis den og den nu siger sådan eller sådan, sikre sig langt ind i fremtiden, for hvad nu hvis..., hvis... og hvis... Og sådan bliver det ved.

Disse mennesker føler uro i sig selv eller er urolige. De taler ikke, de snakker og snakker om ingenting og alting. De hører ikke andre, de lader ikke andre få ordet af bar angst for at miste kontrollen. Typisk gør de aldrig en tanke eller sætning færdig, før de er på vej over i en anden retning.

Perfektionister, mennesker som lever efter klokkeslæt og andre personlige systemer og strukturer har typisk en stress i deres kønskirtler. Dette gælder også mennesker, der ikke vil forandringer, nytænkning og udskiftning af gamle vaner, og som er bange for at miste deres fundament - enten socialt, materielt eller mentalt.

Angsten eller utrygheden, som altså dominerer disse mennesker, vil ofte medføre angst i alle de andre livsfelter. Dette betyder angst for seksuel frihed, angst for at tage beslutninger, angst for at knytte sig følelsesmæssigt, angst for kommunikation, angst for at møde sin egen underbevidsthed, angst for spontanitet etc. Denne ubalance virker derfor generelt undertrykkende på selve livsudfoldelsen.

Typiske stress-sygdomme

Ofte ses der træg fordøjelse, næsten forstoppelse. I nogle tilfælde hvor angsten er stor, kan stresstilstanden modsat resultere i diarré. Angst og utryghed forstyrrer altid nervesystemets styringer af sult, søvn, tørst, respiration, blodtryk, muskler. Dette kan resultere i en række sygdomme som f.eks. søvnproblemer, depressioner, psykoser, fobier, stofskifteforstyrrelser, fedme, luftvejssygdomme, kredsløbssygdomme, barnløshed, impotens, celleforandringer, muskelsmerter mm.