Den nyeste hjerneforskning har i dag erkendt, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler mange af de samme kemiske signalstoffer. Dette betyder med andre ord, at når vi tænker vores tanker, udskiller vores hjerne forskellige kemiske stoffer, som i sidste ende er afgørende for funktionerne i vores nerve- og hormonsystem, immunforsvar samt organer.
Alle ved, at hormonerne og følelserne hænger sammen. Det interessante er imidlertid, at vores forskellige hormonkirtler styrer helt bestemte lag i vores personlighed, og at samme hormoner har afgørende betydning for vores organer samt immunforsvar.
Er hypofysen f.eks. lidt underaktiv, vil dette resultere i en personlighed der mangler struktur, kontrol, disciplin og koncentration. Personen vil også typisk være indadvendt, dårligt formulerende, distancerende, passiv og ligegyldig.
Er hypothalamuskirtlen f.eks. underaktiv, vil man ikke kunne mærke sine følelser og basale behov tilstrækkeligt. Hermed mister man følelsen af kærlighed, glæde, lyst, og mening i tilværelsen.
Har man ubalance i æggestokke eller testikler, lider man af angst, mindreværd og stærkt øget stress i sindet osv.
Følelsesmæssigt er vi altså meget afhængige af vores balance eller mangel på samme i vores hormonsystem.
Også kroppen er følsom overfor forstyrrelser i hormonsystemet. Enhver ubalance i hormonkirtlerne er en voldsom trussel mod vores helbred. For mange stresshormoner ødelægger vores celler i immunforsvaret, for mange kønshormoner kan udløse cellerforandringer, for lidt kønshormoner giver svaghed i knogler, slimhinder og hud. For mange skjoldbruskkirtelhormoner forstyrrer hjertemuskulaturen, for lidt nedsætter organernes funktion osv.
Men, vi bestemmer selv hvordan vores hormonsystem fungerer. Det er nemlig vores tanker, følelser og livsmønstre der er afgørende for vores balance i hormonsystemet. Lever vi i overensstemmelse med vores indre, og handler på de forhold i livet som følelserne protesterer imod, vil vores krop også blive ved med at være sund og rask. Det er derfor vigtigt, at vi som mennesker lærer, at vores krop ikke bare bliver syg uden grund. Vi skal hele tiden huske på, at der er os selv, der gør kroppen syg, og ikke omvendt.
Hvis du vil vide mere om sammenhængen mellem hormonerne, personligheden og helbredet kan du klikke på teksten .